onsdag den 18. oktober 2017

Har Rema 1000 lavet en Raket Madsen?

En lokalpolitiker fik indkøbskurven i den gale hals, da han forleden foretog sine dagligvareindkøb i Rema 1000.
Hvad der skulle have været en hverdagsrutine, blev pludselig til forfærdelse og fik manden til at stille sig selv spørgsmålet: "Er jeg en stivstikker?" Og det er jo ikke et spørgsmål, som man har lyst til at tage stilling til.
Så derfor fik han - trods utryghed og chok - kørt sig selv hjem fra den upassende butik og sat sig foran computeren og griflet et læserbrev sammen til den lokale avis. 

Og hvad var det der skete i Rema 1000, tænker du måske? 

Det er ikke kønt. Det er det sgu ikke. For midt mellem de kunstige edderkopper, spindelvæv og pisse grimme keramikgræskar, lå der en bunke latex fødder og hænder, som andre måske ville tænke om: "Hey; hvorfor bruge flere hundrede kroner på en fisting-dildohånd hos Orion sexshop, når jeg i Rema kan købe den til en tiendedel af prisen?" - men hvor den mandlige skribent i stedet tænkte: "Hvor vover de i disse ubådstider at sælge afrevne hænder og fødder?"

Tager man en googletur med søgeteksten "fødder og hænder rema 1000", kan man se, at der sidste år var en vred mor, der gik til Ekstra Bladet, fordi hun var i tvivl om det var Islamisk Stat, der havde designet Halloweenpynten. Så hysteriet er altså ikke nyt. 

Nå, men...manden mener, at det er en ubetænksom butikschef, der i et kådt øjeblik kom til at bestille et parti hænder og fødder hjem sammen med edderkopperne og græskarrene og i samme kåde øjeblik fuldstændig mistede situationsfornemmelsen. (Han mener desuden heller ikke, at disse Halloweeneffekter giver nogen som helst kulturel mening til børnenes halloween. Og det kan han da have ret i. Hvorfor holder vi os ikke bare til den kulturelle fastelavn, hvor vi hamrer katten ud af tønden og sender arvingerne ud på tiggergang hos naboerne, som med et stift smil bliver tvunget til at lytte til pissefalske tiggersange, inden de får lov til at knalde nogle småmønter ned i de griske bøtter i hænderne på de små cowboys, Minions og lidt for buttede Spidermen).

Og lad os da udvide listen over forbudte varer, nu hvor vi ER i gang. Det manglede eddermanme da bare. 

- Harald Nyborg sælger save. Gider de godt lade være med det i disse ubådstider? 
- Fætter BR sælger ubåde. Jo jo, i plastik og i så små varianter, at man nok bliver nødt til at save lidt af kroppen for at få plads til den ombord. Men stadig; det er en ubåd. 
- Silvan sælger tunge jernrør.  Jeg siger det bare.

Og Legekæden har denne bog på hylderne:





Nå ja, hvis man ønsker at læse læserbrevet, kan det gøres her: Afskårne hænder og fødder i Rema




tirsdag den 17. oktober 2017

Fravær af selvværd ~ Pros & Cons


Pros
- Man bliver aldrig selvoptaget. Ikke sådan for alvor, i hvert fald.
- Man er generelt ret taknemmelig, for hvad der nu falder ned i ens turban.
- De små hverdagsglæder bliver værdsat.
- Man er omtrent verdens kærligste og mentalt givende kæreste, mor, veninde osv.
- Skide god arbejdskraft. Nem at udnytte til underbetalt overarbejde. (Er så heldigvis ikke aktuelt længere. Thank God!)
- Meget tilgivende væsen. Grænsende til det dumme. Men at kunne tilgive er et godt træk.
- Indehaver af selverkendelse ad libitum.
- Reflekterende og nærværende. (Okay okay, den er nok ikke forbeholdt folk med manglende selvværd, men lad mig nu få lov at tilføje den på listen).
- Man er aldrig for fin til at undskylde. Heller ikke, når man ikke har noget at undskylde for. Better be safe than sorry.



Cons:
- Selvskabt semimavesår, fordi man har en ph.d. i tankemylder.
- Bidende frygt for at blive fravalgt - frygten for, at folk ser det, man selv ser.
- Alt for mange latterlige fejlkøb på eBay, fordi det er dér ens selvværd lige kan være med, og hvor der 30 arbejdsdage senere dumper en kinajakke ind af døren, som mest af alt ligner en bh med ærmer, hvilket blot får en til at overveje burka med bælte fremover kombineret med en spiseforstyrrelse.
- Tryghedsnarkomani, som man forsøger at undertrykke, fordi man for alt i verden ikke vil være sin dårligste udgave af sig selv.
- Det er pissedyrt, fordi man er et virkelig nemt offer, når telefonsælgere ringer og tilbyder flad mave på 14 dage, mirakelrynkecreme fra en månebelyst sydfransk urtemark og appelsinhudseleksir fra Hollywood.
- Begrænsninger. Ting, man ikke gør, siger eller tør, fordi man på forhånd har fået sig overbevist om, at "det går jo alligevel ikke".
- Indehaver af 2398 timers spillefilm på nethinden, hvor ens største fejltagelser bliver filmet up front.



Og hov, se nu dér! Der er flere pros end cons. Så er det alligevel ikke helt skidt.






Stiv kuling i dobbeltsengen

Nå, men der er bare visse ting, som man ikke har allermest lyst til at fortælle sin kæreste. Ikke når man allerhelst bare gerne have ham til at tro, at man er helt fantastisk sart og yndefuld fra top til tå.
Jeg ved så ikke hvem jeg forsøger at narre, for apropos tå, så har han ligesom flere gange haft mine fødder i sine hænder - ergo er illusionen om fine bløde kvindefødder bristet for længst. Men det er også okay. Han elsker mig alligevel. På trods af jeg har Danmarksrekorden i tykkelsen på tånegle og omkredsen på tæer.

Men så er der en anden lille detalje, som fylder en del og som er knap så let at sige. For hvordan fortæller man ham man elsker, at ens tarme faktisk holder fest ret tit? Hvordan siger man: "Skat, jeg prutter meget. Der er ikke tale om små knirkende varianter. Der er tale om stiv kuling i kælderetagen. Ja...din kæreste er et skidesvin" til sin kæreste og samtidig være i stand til at bevare sin femininitet?

Den er sgu lidt svær. Men også nødvendig. For når man lider af noget så charmerende som "irritabel tyktarm", så kan man ikke bare tie og knibe sammen. (Og KUNNE man evt. ikke opfinde et nyt navn til den lidelse? Seriøst. Irritabel tyktarm? En fintfølende nærtagende tarm (og en tyk en af slagsen, ligefrem), der dagligt bliver fornærmet og irritabel og derfor udsender luft nok til at holde en luftballon flyvende tværs over Samsø. That's charming.)
Der er ikke så meget at gøre. Luften skal ud. Og med alderen og svækkelsen af diverse muskulaturer, smutter den alligevel ud af sig selv, hvis man hoster eller nyser.

Så det måtte jeg fortælle ham i aftes.

Jeg har dog tidligere taget tilløb til det og løftet lidt af sløret for hvad der foregår derinde. Men så blev jeg så flov, at jeg gennem en længere periode har knebet en del sammen og fået en del mavepine. Men altså, det holder jo ikke. 
Han tog det pænt. Selvfølgelig gjorde han det. Den mand er en solid klippe, som ikke lader sig ryste så nemt. Så nu ved han det. Hans kæreste har nærtagende og irritable tarme.
Så må jeg bare kompensere for femininiteten på andre måder. Og så er det vel nok heldigt, at jeg har masser af kjoler, makeup og parfumer, et kæmpe hår og et par bryster, som stadig godt kan rulles sammen i bh'en og se fyldige og ungdommelige ud.


Og så er det selvfølgelig et enormt stort plus, at manden faktisk lider af svækket lugtesans.




fredag den 6. oktober 2017

Nej til sex - Ja til Jesus

...hedder en norsk gruppe på Facebook. Og her ser man ikke mildt på onani. Som de siger. "Man kan ikke holde Jesus i hånden, hvis man onanerer". Og det har de da fuldstændig ret i. Hvilken hånd skal så holde dildoen?

Der er ikke sparet på noget i den gruppe. Heller ikke billeder.











onsdag den 4. oktober 2017

Det er så synd for Raket Madsen

Stakkels mand. Han er virkelig fanget i et limbo af et komplot af tilfældigheder og urimeligheder.

Først sejler han ud med en kvindelig journalist og kommer retur uden hende og ubåden. Nuvel, der skete et uheld på havets bund. Noget med en luge. Men det kan jo ske. Der er mange kvinder, der på årlig basis går ind i en dør eller en dørkarm. Og så dumpede han hende på havets bund og sænkede sit barn Nautilus. Men det er jo ikke en forbrydelse. Raket Madsen havde jo en simuleret empatisk forklaring på det.

Og nu sidder han der. Bag tremmerne. Helt alene og uskyldig og offer for beskyldninger om mord og partering, mens tilfældighederne gennempløjer hans alibi med skudhuller på størrelse med hjulkapsler.

Fandeme synd. Gu' er det så.

Først dumper han kvinden i hel tilstand på havets bund. Jo jo, muligvis med lidt lodder og vægt om livet. Men stadig; i hel tilstand. Godt nok uden strømpebukser og trusser, men hey...lavtaljerede strømpebukser er en kællingeopfindelse. Personligt har jeg da tit oplevet, at mine skred fra hoften og rullede ned om benene på mig. Og det er da nok kun en tilfældighed, at mine trusser ikke røg med. Og som Raketten sagde; "trusserne og strømpebukserne røg af, da jeg havde bundet snor om hendes ankler og da jeg forsøgte at hejse hende op gennem ubådsrøret". Og det kan jo ske, det skidt. Det hører man ofte.

Så bliver hendes intakte lig fundet af nogle ukendte gerningsmænd, som får en pludselig indskydelse: "Hov, se! Et lig. Hør, skal vi ikke partere det? Jeg har tilfældigvis en sav i min Fjâllrâv".
Og så efterlod de hendes torso og tog hendes arme, ben og hoved med sig. Igen; det er sket før.

Raketten er frustreret. For som han siger: "Hun var hel, da jeg smed hende væk". Og så er alt jo godt. Skulle man tro. Men så var det, at politiet ville se Rakettens computer. Og det var han ikke meget for. For der var forretningsmails og hemmeligheder på. Fortrolige ting.
Men politiet stod fast og insisterede. Og så var det, at de fandt film med kvinder i hovedrollen. Bogstaveligt talt. Der var i hvert fald noget med nogle halshugninger.
Derudover var der også film med tortur. Og her var der igen et bagholdsangreb af tilfældigheder. For sørme om liget ikke var blevet tortureret i underlivet med en kniv.

Det er næsten ikke til at bære. Hvor meget skal stakkels Raket Madsen dog udsættes for af tilfældigheder? Det er jo nærmest som om universet har bestemt sig for nordkoreanske afstraffelsesmetoder mod ham.

Heldigvis er Raket Madsen typen, der aldrig opgiver at kæmpe for retfærdighed. Og han har da også forklaringerne oppe i ærmet. For lige pludselig er det ikke helt hans computer. Ikke 100%. Der er i hvert fald andre, der også har haft adgang til den.
Nogen ville måske undre sig, da manden i starten jo kærede meget om den pga. fortroligt forretningsmateriale. Men hvorfor hænge sig i detaljer? Når Raket Madsen siger, at en praktikant også havde adgang til computeren, så må der jo være noget om det. Og praktikanter kan jo godt være klamme. Det er set før. Så muligheden for, at praktikanten har gemt Snuff Porn på computeren, er bestemt til stede. Og som Raket Madsen forsvarer siger: "Der er desuden ikke fundet spor af min klient i Kim Walls underliv, og der er heller ikke fundet spor af hende på min klients penis". Og det er jo altid noget.

Det er bare fandens uheldigt i denne sammenhæng, men ingen er herre over tilfældighedernes spil. Heller ikke, når obduktionsrapporten viser, at knivstikkene i underlivet er foretaget omkring dødstidspunktet.  For der sov Raket Madsen jo, har han forklaret.
Det er hårdt for kroppen af være på havets bund. Og det er endnu hårdere, når ens passager pludselig ligger død. Så bliver man nødt til at tage sig en lur. Det gør man.

Tilbage er der så kun én tanke: Var praktikanten med ombord? Som blind passager? Havde han set i Raket Madsens kalender, at han skulle have en kvindelig journalist med på havets bund? Så han chancen for at føre sine syge fantasier fra de film, som han plantede på Rakettens computer, ud i livet? Sneg han sig med ombord og slog han til, da den kvindelige journalist pludselig gled og fik en luge i hovedet?

Var universets tilfældigheder pludselig en gave til praktikanten og en forbandelse over Raket Madsen?

Stay tuned.

fredag den 22. september 2017

Den danske udgave af Twin Peaks


I rollen som Josie: Grevinde Alexandra



I rollen som Log Lady: Pia Kjærsgaard




I rollen som James Hurley: Mick Øgendahl




I rollen som Leo: Peter Lundin




I rollen som Nadine: Bodil Jørgensen






Og i rollen som Bob: Lars Lilholt