torsdag den 3. august 2017

Tankespind på en sjælden regnvejsdag

Nå, men så regner det. Igen. Det er også rart med lidt variation i vejret.
På plussiden betyder det, jeg kan vikle mit lyserøde tæppe i wanna-be-uld om skuldrene og vinde førstepladsen i "Hvem ligner en luksus-hjemløs mest"-look-a-like-konkurrence, mens de obligatoriske stearinlys blafrer i Søstrene Grene vaserne og næsten fuldender looket med den hjemløse og de buldrende flammebefængte olietønder.

Man må godt, når det regner. Man skal.

Og som altid står tankerne i utålmodig kø og hopper ovenpå hinanden i den mentale trampolin. Det er godt. Så ved man, at man stadig trækker vejret på øverste.


Hvordan kan det være, at:
- Selv kommunerne/det offentlige er røget med på clickbait-bølgen? "Du har modtaget brev fra kommunen" - "Du har modtaget brev fra din arbejdsgiver" - "SKAT har sendt dig en meddelelse. Du gætter ALDRIG hvad de vil dig!".
Stop dog! Sig hvad I vil i emnefeltet. Det der opmærksomhedstrip klæder jer ikke.

- Hårene på underbenene vokser i 15 forskellige retninger? Så tror da fanden, at man skærer sig på kryds og tværs og ligner noget, der er ridset på fedtsiden og klar til en varm pande, når man langt om længe har fået fjernet al pelsisoleringen på benene.

- jeg aldrig opdager, når jeg en sjælden gang er med på moden? Åbenbart er syltetøjsglas brugt som kaffekrus temmelig moderne. Det samme gør sig gældende for urtopotteskjulere i rødbrun 70'er look.
Gad vide, om der er flere ting jeg har overset? Jeg kunne jo være et omvandrende modeorakel, helt uden at vide det.


Man véd, at man stadig er hamrende forelsket, når:
- Man endnu ikke er nået dertil, hvor man fjerner makeup, inden man går i seng. Jeg vil hellere have, at han ser mig med sorte bremsestreger omkring øjnene, end jeg vil have, at han skal vågne op til et lidt for beige ansigt.
Min forfængelighed er temmelig kikset. Egentlig.



Gad vide:
- Hvad der er blevet af Tigerbalsam? Det var da The Shit i slut 80'erne. Bruger nutidens unge det ikke længere? Hvordan simulerer de så tårer foran idrætslæreren, når de gerne vil slippe for at deltage, fordi de har virkelig slem migræne?


- Hvornår det gik galt for Maria Hirse?




- Om indehaveren af dette konkursmadsted kan blive enig med sig selv om, hvad hun vil sige til den lokale presse?




- Hvornår min faster fanger, at 99% af alle "kopier - del ikke!"-advarslerne på Facebook, er svindel og humbug? Flg. advarsel har hun postet jævnligt de sidste fire år. (Og hvorfor er det egentlig, at man under ingen omstændigheder ikke må dele?)





Hvem køber dog sådan:

- en bh? Det MÅ være kvinder med en a-skål, ligevægtige attributter og letvægtsudgaven af bryster. Her ville tingesten hænge som et træt hæfteplaster, hvor limen for længst har givet op ude i det yderste af flapperne.





Gaven, der bliver ved med at give, er:
- når man er trådt ind i 40'erne og møfler sig opad. Jeps. I dag afleverede DAO en pakke til mig. Og hvor det tidligere plejer at være kjoler, makeup, hårgejl og parfumer, er det denne gang en slet-ikke-diskret-skriggrøn-med-logo-over-det-hele-pakke med naturmedicin mod hedeture.
Jeps. Det er en sand gavebod. Hedeturen, hjertebanken og forlænget pms er en realitet.
Heldigvis døjer jeg da ikke med tørre slimhinder. (Ja, jeg har googlet mig rundt i overgangsalderens online leksikon).




Hvordan pokker:
- kan en Babbelut være laktosefri?




Moments where you go WTF:
- Rockshow? ROCK?