tirsdag den 19. september 2017

Efteråret kommer tidligt i år

...og det samme gør den forbandede og forbistrede tilbagevendende efterårsinfluenza-ish-agtige undtagelsestilstand.

Jeps. Det startede med Sundhedssøn og hoste og snue. Så mente Uglepigen at hun da bestemt også skulle være med, så hun forhøjede med feber. Her blev min kollega åbenbart misundelig og kylede indsatsen op på det helt urimelige med en gang tarmfestivitas.  Og selv om jeg har gjort alt for at holde vejret og ikke indånde deres virusser, når jeg var tæt på dem, er det nu min tur til at føle mig blarh.
Og som om det ikke er rigeligt at føle stivhed og ømhed i samtlige dele af kroppen, så topper jeg den også med ond hovedpine og den der fornemmelse øverst i næreborene, som man bare godt ved, at den kan betyde en giga snotboble af forkølelsesvirus, der sidder oppe i kraniet og diskuterer lidt med sig selv, om den gider soves væk eller om den skal give den gas og lade et inferno af næsevæsker gå amok i hele krydderen indenfor de næste 24 timer.

Så jeg skred tidligt hjem fra arbejde og havde planer om at kravle i sammenrullet stilling under dynen med en serie på Netflix.

Det havde jeg planer om. Men her stopper elendigheden så ikke. For selvfølgelig kommer man hjem til en router, der ikke gider være social med internettet.  Det er klart. Så kan man lægge ud med at ringe til YouSee og pænt stille sig i telefonfuckerkø i en anden tidszone blot for at finde ud af, at der igen er nedbrud i logikken og systemet.

"Vi har lukket for din forbindelse. Vi har faktisk nedlagt den. Ha! For du mangler at betale en regning fra juni. Og jo jo, bevares - godt nok havde du først lige fået oprettet denne forbindelse på det tidspunkt og havde derfor ikke en regning endnu, men hov...ups...something went wrong".


Og så kunne jeg godt mærke, at mit temperament ikke rigtig gad mere. Jeg har ikke lavet andet end at være i kontakt med YouSee konstant de sidste par måneder, fordi de har sendt regninger, som ikke var regninger, men som alligevel var regninger, men som ikke skulle betales, men det skulle de så alligevel, for ellers lukkede de alt, men så var der en fejl og jeg havde ingen regning hos dem, for faktisk skyldte de mig penge og så overførte de penge til min konto, men de penge ville de så have beholdt alligevel, men det var så en fejl, som jeg skulle se bort fra og NU skyldte jeg dem slet ingenting, men det gjorde jeg så alligevel, så nu lukker og nedlægger vi den forkerte forbindelse, og hov ups, hvis du gerne vil have den genoprettet må du lige betale ved kasse 1, og kasse 1 betyder så, at du skal betale over telefonen og give mig dit kortnummer, så vi kan åbne den forbindelse, som vi har lukket ved en fejl og ups vi lukkede den forkerte, men din gamle forbindelse, som du ikke længere har router til er stadig åben, men det kan du ikke bruge til så meget".


For helvede, jeg orker det ikke. Jeg har ondt i alle mine led, jeg vil bare putte mig ind til min kæreste og have trøst.
Så kan jeg ligge her med en bankkonto, som YouSee har taget en kæmpe bid af og vente på, at det skide forbindelse kommer op at køre igen.





Og der sker ikke en skid. "Der skete en fejl". Ja, det skal jeg da lige love for. og så er jeg da ret ligeglad med, at jeg fik at vide, at "der går nok lige et par timer". Det.skal.virke.nu!


Jeg er hårdt angrebet af selvmedlidenhed. Og kun ved hjælp af åndedrætsøvelser i telefonen, undgik jeg at tænde lodret af på YouSee-medarbejder. Har til gengæld nok lydt som en bundliderlig gammel telefonsex-0059-stodder med mit heftige tunge ikke-så-kontrolleret-åndedræt ned i røret..."Nu...gider...jeg..ikke...mere...det...må...I...kunne...forstå...pfffhhhh..."
Bildte endda YouSee-mand ind, at jeg skulle have det op NU, fordi jeg arbejdede hjemmefra. Han behøver jo ikke vide, at jeg nok ikke kan lave så skide meget mad sammen med flygtninge via. internettet. Men det er sådan set også underordnet. Det skal bare virke! Jeg har i dén grad betalt rigeligt for det.


De får en time mere. Maks. Så ringer jeg igen.


Fandeme altid noget, at jeg kan se frem til at putte mig ind i favnen på min dejlige skattemand senere i dag.