onsdag den 4. oktober 2017

Det er så synd for Raket Madsen

Stakkels mand. Han er virkelig fanget i et limbo af et komplot af tilfældigheder og urimeligheder.

Først sejler han ud med en kvindelig journalist og kommer retur uden hende og ubåden. Nuvel, der skete et uheld på havets bund. Noget med en luge. Men det kan jo ske. Der er mange kvinder, der på årlig basis går ind i en dør eller en dørkarm. Og så dumpede han hende på havets bund og sænkede sit barn Nautilus. Men det er jo ikke en forbrydelse. Raket Madsen havde jo en simuleret empatisk forklaring på det.

Og nu sidder han der. Bag tremmerne. Helt alene og uskyldig og offer for beskyldninger om mord og partering, mens tilfældighederne gennempløjer hans alibi med skudhuller på størrelse med hjulkapsler.

Fandeme synd. Gu' er det så.

Først dumper han kvinden i hel tilstand på havets bund. Jo jo, muligvis med lidt lodder og vægt om livet. Men stadig; i hel tilstand. Godt nok uden strømpebukser og trusser, men hey...lavtaljerede strømpebukser er en kællingeopfindelse. Personligt har jeg da tit oplevet, at mine skred fra hoften og rullede ned om benene på mig. Og det er da nok kun en tilfældighed, at mine trusser ikke røg med. Og som Raketten sagde; "trusserne og strømpebukserne røg af, da jeg havde bundet snor om hendes ankler og da jeg forsøgte at hejse hende op gennem ubådsrøret". Og det kan jo ske, det skidt. Det hører man ofte.

Så bliver hendes intakte lig fundet af nogle ukendte gerningsmænd, som får en pludselig indskydelse: "Hov, se! Et lig. Hør, skal vi ikke partere det? Jeg har tilfældigvis en sav i min Fjâllrâv".
Og så efterlod de hendes torso og tog hendes arme, ben og hoved med sig. Igen; det er sket før.

Raketten er frustreret. For som han siger: "Hun var hel, da jeg smed hende væk". Og så er alt jo godt. Skulle man tro. Men så var det, at politiet ville se Rakettens computer. Og det var han ikke meget for. For der var forretningsmails og hemmeligheder på. Fortrolige ting.
Men politiet stod fast og insisterede. Og så var det, at de fandt film med kvinder i hovedrollen. Bogstaveligt talt. Der var i hvert fald noget med nogle halshugninger.
Derudover var der også film med tortur. Og her var der igen et bagholdsangreb af tilfældigheder. For sørme om liget ikke var blevet tortureret i underlivet med en kniv.

Det er næsten ikke til at bære. Hvor meget skal stakkels Raket Madsen dog udsættes for af tilfældigheder? Det er jo nærmest som om universet har bestemt sig for nordkoreanske afstraffelsesmetoder mod ham.

Heldigvis er Raket Madsen typen, der aldrig opgiver at kæmpe for retfærdighed. Og han har da også forklaringerne oppe i ærmet. For lige pludselig er det ikke helt hans computer. Ikke 100%. Der er i hvert fald andre, der også har haft adgang til den.
Nogen ville måske undre sig, da manden i starten jo kærede meget om den pga. fortroligt forretningsmateriale. Men hvorfor hænge sig i detaljer? Når Raket Madsen siger, at en praktikant også havde adgang til computeren, så må der jo være noget om det. Og praktikanter kan jo godt være klamme. Det er set før. Så muligheden for, at praktikanten har gemt Snuff Porn på computeren, er bestemt til stede. Og som Raket Madsen forsvarer siger: "Der er desuden ikke fundet spor af min klient i Kim Walls underliv, og der er heller ikke fundet spor af hende på min klients penis". Og det er jo altid noget.

Det er bare fandens uheldigt i denne sammenhæng, men ingen er herre over tilfældighedernes spil. Heller ikke, når obduktionsrapporten viser, at knivstikkene i underlivet er foretaget omkring dødstidspunktet.  For der sov Raket Madsen jo, har han forklaret.
Det er hårdt for kroppen af være på havets bund. Og det er endnu hårdere, når ens passager pludselig ligger død. Så bliver man nødt til at tage sig en lur. Det gør man.

Tilbage er der så kun én tanke: Var praktikanten med ombord? Som blind passager? Havde han set i Raket Madsens kalender, at han skulle have en kvindelig journalist med på havets bund? Så han chancen for at føre sine syge fantasier fra de film, som han plantede på Rakettens computer, ud i livet? Sneg han sig med ombord og slog han til, da den kvindelige journalist pludselig gled og fik en luge i hovedet?

Var universets tilfældigheder pludselig en gave til praktikanten og en forbandelse over Raket Madsen?

Stay tuned.